Redigeret den 27-01-2019

Tilmeld dig til roning og betal kontingent her.

Hvis du ønsker at melde dig ind i roklubben og gå til roning eller motion, skal du følge de 2 trin nedenfor:
OBS! Luk browseren helt mellem hvert trin.

Trin 1.
Hvis du allerede er medlem eller hvis du tidligere har været medlem af klubben skal du blot gå videre til trin 2.
Hvis du ikke tidligere har været medlem, skal du klikke på Opret profil i Roklubben Viking og indtaste de ønskede oplysninger. Når du har oprettet din profil, vil din adgangskode blive sendt til dig på mail.

ROKLUBBEN VIKINGs PERSONDATAPOLITIK FOR MEDLEMMER   
 Når du opretter en profil på Roklubbens Vikings hjemmesider giver du os tilladelse til, at vi må opbevare dine oplysninger og kontakte dig med nyheder via telefon, brev eller elektroniske medier (email, sms, mms, m.v.)
 Vi håndterer dit navn, adresse, telefonnr., mail, og fødselsdato.
 Du har ret til at anmode Roklubben Viking om indsigt i og ændringer eller sletning (efter endt sæson eller udmelding) af data om dig.

 Ifølge persondataloven skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt. Vi gemmer de personlige oplysninger, du afgiver, på computere med begrænset adgang. Alle udmeldte medlemmer slettes automatisk efter et år.
 Vær opmærksom på, at enhver oplysning du afgiver — inklusiv personlig identificerbar information — i et offentligt forum, som for eksempel en online-debat, ikke er omfattet af denne fortrolighedspolitik og kan ses af tredjepart, der ikke har noget med Roklubben Viking at gøre. Vi anbefaler, at du grundigt overvejer, hvilken information du afgiver i forbindelse med brug af disse.



Trin 2. Vælg dit rohold efter din alder/status nedenfor
Start med at lukke din browser helt og derefter åbne den igen!
Når du vælger vil du blive bedt om at logge ind på din medlemsprofil med mobilnummer/mail og adgangskode (klik på Glemt adgangskode for at få en ny adgangskode sendt på sms/mail). Til sidst vil du blive bedt om at indtaste data fra dit betalingskort (Dankort, Maestro el.lign.).
Kontingentet vil herefter blive trukket på dit kort dagen efter tilmelding. Kontingentbetalingen gælder for 6 måneder. Hvis du ikke har meldt dig ud af klubben inden udløbet af de 6 måneder, vil du automatisk blive trukket for en ny 6 måneders periode.


Skift betalingskort
Hvis dit betalingskort (VisaDankort m.fl) udløber, skal du i Medlemslogin skifte betalingskort (fjerne dit gamle betalingskort og sætte det nye betalingskort ind). Du kan se en Conventus vejledning her.
I Medlemslogin kan du også rette dine persondata og adgangskode m.v.


Nøglekort
Hvis du er over 18 år, er medlem af et af de aktive rohold og ønsker et nøglekort til klubben, skal du tilmelde dig på holdet Nøglekort nedenfor og betale gebyret.

Klik på Nøglekort nedenfor og følg vejledningen i den grå boks. 

Du vil herefter kunne få nøglebrikken udleveret hos sekretæren i dennes kontortid mod at vise kvittering for betalingen.

 

Andre informationer
Hvis du tilmelder dit barn, så er det barnets oplysninger vi skal bruge.

Det vil hjælpe os meget, hvis du vil udfylde så mange kontaktoplysninger som muligt. Dvs E-mail, mobilnummer og fastnet nummer. Vi har mulighed for at give oplysning om ændringer på dit hold til deltagerne via mail eller sms.

For at kunne blive roer, skal du kunne svømme 300 meter uden pause.