Klubbladet 2015                                                                                                                        Revideret 01-12-2015

 

Indlæg og artikler kan indsendes til redaktøren


Resultater fra Sjællandske mesterskaber i ergometerroning den 28.11.2015.
 
Roklubben Viking deltog med 5 roere og opnåede gode resultater. Lærke Storm roede jun.E – den yngste klasse - det var Lærkes første ergometerstævne som gik over 2 min. Lærke klarede sig fint og blev nr. 2 efter Tissø roklub, altså sølv til Lærke.
Aske Storm roede jun. D og vandt sit løb suverænt og blev hermed sjællandsmester for anden gang, – atter guld til Aske.
Oliver Acs  roede jun. C over 3 min. – Oliver og Rasmus Bjerge fra Næstved roklub  opnåede nøjagtigt samme antal meter på 3 min. og måtte dele 1.pladsen – igen guld og sjællandsmesterskab både til Oliver og Rasmus fra Næstved.
Alexander Kruhøffer blev nr. 10 ud af 12 roere i jun.C klassen.
Markus Christiansen roede jun.B over 2000 m og roede sit hidtil bedste løb i tiden 7.02.0 og blev nr. 4 i et meget tæt opløb. Flot klaret af Markus.
Ialt blev det 2 sjællandske mesterskaber, 1 andenplads, 1 fjerdeplads og 1 tiendeplads.
Ib A.


Mosel Turen 2015

Deltagerafgang fra Faxe Ladeplads i klub bilen kørt af Erik Thygesen samt indlejet bus fra Borring Møller der samlede op i Faxe kørt af Bjørn.

Alle samledes i Næstved til afgang fredag d. 18/0915 kl. 08:30 i alt 22 deltagere.

Bjørn, Carsten og Søren skulle køre derned med indlejet minibus med bagagen og lidt forsyninger. De skulle også hente den ene båd i Koblenz på vejen til Trier.

Fin togtur uden forsinkelser. Sidst del af turen fra Koblenz til Trier med et toetagers split nyt tog.

Mindre vandretur til vandrehjemmet Varberger Hof hvor vi ret hurtigt blev indkvarteret, fik redt senge derefter ind på nærliggende restaurant "Ratskeller" hvor vi fik serveret en wienersnitzel og en kold Kellerbier. Til køjs omkring kl. 23:00

Lørdag. D.19/0915

dagen til egen rådighed. Efter morgenmad gik vi ind på torvet for at snuse lidt rundt. På anbefaling fra Paul Erik tog vi en rundtur med en turistbus for at se byen lidt fra oven og de seværdigheder der fandtes omkring byen.

Domkirken slap heller ikke for et besøg, et overdådigt bygningsværk der bærer tydeligtpræg af mange bygmestre gennem tiderne. Efter min mening et noget rodet byggeri.

Vi skulle jo også have købt lidt ind af div. Drikkevare inden vi skulle påbegynde roturen i morgen søndag. Nogle mente at kunne huske lige hvor disse indkøb kunne foretages.

Enten var disse dagligvareforretninger flyttet eller nedlagt eller også var hukommelsen ikke hvad den har været så det endte med at Annie og jeg gik vore egne veje efter at vi havde vandret forgæves rundt en 1/2 times tid.

Vi tog således Google i anvendelse og det viste sig at der lå en Netto discount mindre end 3 min fra hvor vi boede. Der blev således provianteret så vi nu var klar til de store strabadser på Moselfloden.

Vi venter nu blot på at bagagevognen skal nå frem her hen under aften med Bjørn, Carsten og Søren.

Vognen nåede selvfølgelig frem med vor bagage.

Søndag. D.20/0915

Dagen hvor vi skulle påbegynde roningen på Moselfloden. Vi startede med en lille vandretur ned til tog/busstationer hvor vi steg på en bus og blev kørt ud til "rampen" en tur på en ca. 30 min. Tid. Her var den blå glasfiber pram parkeret. Efter at have fået rigget den til og flodsat steg vi ombord med Alan og Lissi som Styrmænd. Den anden båd (en efter omstændigheder ganske fin træbåd) blev. ligeledes sat i vandet og bemandet med langt det stærkeste rohold. (Det skulle senere vise sig at det blev deres "Nemesis"). Roturen startede og vi gled roligt nedad Mosel i relativt fint vejr, og efter ca. 3 min. Roning måtte den første pause holdes. der skulle smages på den indkøbte halptrukne hvidvin. Endnu 510 min senere havde de fleste glemt hvordan den smagte??

Ca. 12:15 gik vi i land ved Romersk villa for at spise frokost. Ca 1 1/2 time efter frokosten nåede vi den første sluse som vi kom igennem uden de store problemer.

Efter endnu nogle smagsprøver af den lokale vin undervejs til vor næst overnatningssted indfandt den naturlige træthed sig og den anden båd oversov en rød bøje der blev anduvet med en sådan kraft at den ene åre blev kappet over på midten. Der blev øjeblikkeligt telefoneret til bussen (der var på vej til Koblenz med den tomme trailer) om at køre ind til bådudlejeren for at medtage et par ekstra årer til det stærke mandskab. Resten af turen til Moselkloster forløb uden yderligere uheld.

Den ene båd blev trukket op på en beton rampe, men da der kun var plads til en måtte vi parkere inde bag ved en pontonbro hvor der sad nogle unge mennesker og "anglede" De var mildest talt ikke tilfredse med vor adfærd hvilket de gav højlydt udtryk for, men da ingen helt klart ikke forstod noget tysk lige i dette øjeblik blev vi liggende hvor vi lå. Hotellet blev invaderet og efter lidt soignering ud i byen og spise.

Dagens roning 22 km.

Mandag. D. 21/0915

Morgenmad på hotellet og derefter ned til bådene og ud på vandet i en kold morgentåge.

Det var dog muligt at skimte solen gennem dis og tåge så vi forventede en snarlig opklaring. For oven over alting skinner modérs sol. Den var dog lidt længere undervejs end vi havde forventet men den dukkede dog op hen på formiddagen.

Undervejs så vi vindrueplanter plantet så de danne dels et hjerte og ved siden af antagelig bondens logo.

Frokost lige efter en campingplads ved 140,6 km mærket.

Kl.17:00 Ophaling på promenaden i BernkastelKues som gik ganske gnidningsløst da det hele var indsmurt i gåselort.

Dagens roning 26 km

Tirsdag. D. 22/0915

BurgenblickBreideler. Hertzen

Turen startede lidt tidligere da vi skulle ro 40 km i dag

Vejret så ikke lovende ud, overskyet og der lovedes regn. Efter ca.1 1/2 times roning tog vejrguderne over, de mente øjensynlig vi skulle have lidt mere medstrøm så der blev åbnet for alle "sluserne" Vandet stod ned i stride strømme.

På indsatte billede ses PE læse op af den store "moselbog" i et forsøg på at få stoppet tilstrømningen af vand.

Kl. Ca 10:50 røg vi igennem den tredie sluse og på den anden side dæmningen kunne vi således se vandet fosse ud over overkanten af dæmningen.

12:14 mindre landgang af naturlige årsager.

14:25 nåede vi frem til TrabenTrabach roklub hvor frokosten skulle indtages i tørvejr. Det blev den sandelig også, vi nåede lige at komme op på deres terrasse så skinnede solen.

Vi blev sandelig ellers godt modtaget af en af klubbens flittige og altid hjælpsomme medlemmer der havde lavet kaffe til alle. Vi nåede at få tørret/skiftet lidt af det våde tøj inden vi fortsatte til den næste sluse der blev anløbet kl. 16:15

17:30 var vi fremme ved Breideler Herzchen hvor vi skulle spise og overnatte.

Dagens roning 40 km.

Om aftenen var der vinsmagning hos Peter Weis, en lille tur på 3 km. De fleste var dog lidt matte i knæene efter en langs dags roning.

Onsdag d. 23/0915

Efter morgenmaden gik vi igen i bådene og fortsatte til en gammel klosterruin hvor frokosten blev serveret ca. 13:30. Det var i dag vor gamle ro kammerat Ole skulle stedes til hvile hjemme i Danmark og da vi jo selvsagt ikke kunne være til stede blev der holdt en lille mindehøjtidelighed nede ved flodbredden kl. 14:00 Jørgen Sølund holdt en lille tale hvori han udtrykte at Ole bla. andet havde arbejdet hårdt for at komme i en fysisk form så han kunne have været med på denne tur. Det lykkedes desværre ikke og Ole måtte opgive at være med og senere medens vi var på Mosel måtte han også opgive livet. Vi holdt 2 min stilhed for Ole og derefter kastede Annette Boas og Anker hver en buket blomster i floden stående i agterenden af bådene.

Turen fortsatte herefter til MoselLandhaus i Breidern hvor vi blev indkvarteret.

Dagens roning 27 km.

Torsdag. D. 24/0915

Dagens vejr ser lidt bedre ud end de forrige dag.

Ved dagens morgenbord blev en chauffør efterlyst og da ingen meldte sig og jeg endnu ikke havde kørt faldt det i mit lod at tage denne tjans. Det var ganske hyggeligt, først til Cochem med Rolf og Marianne der skulle med toget hjem lidt før os andre da de skulle til en større fest. Derefter sammen med Birgit og Lisbeth (der i øvrigt gjorde et fremragende stykke arbejde på hele turen med at købe ind og sørge for frokost) ud og finde fiskeshoppen for at fornøje de hårdtarbejdende Vikinger i bådene med røgede fisk. Alt lykkedes og vi kørte til Klotten færgested hvor frokosten skulle indtages. Efter frokosten kom jeg igen med i bådene og vi fortsatte til 33,7 km mærket og blev indlogeret på hotel Moselkern.

Dagens roning 30 km.

Fredag . 25/0915

Sidste rodag.

Tåget og koldt her til morgen, men det skulle blive bedre op af dagen.

Det blev det også og kl. ca.13:00 kunne vi gå i land ved 14,5 km mærket lige under en højbro der krydsede floden. Nu er det jo sådan at broer bygger man jo ikke hvor floden er bredest og det tænkte vi ikke lige konsekvensen af, men vi blev hurtigt belært om hvad det betyder når en større båd passerer et så smalt sted. Vi havde ikke nået at hale både lidt op på land da en større turistbåd passerede i høj fart. Bovbølgen fra denne gjorde alt arbejdet for os og begge både stod 1,5 m oppe på land i løbet af 2 sek. Der var også nogle stykker der fik våde sko og bukser.

Vi fik indtaget frokosten og kom videre mod endemålet Koblenz roklub hvor bådene skulle rengøres og læsses på trailere. 16:30 var bådene rengjort og læsset og vi blev af bussen kørt til hotel Scholz hvor vi skulle overnatte inden hjemtransporten. Fin varm buffet på hotellet til aften.

Dagens roning 32 km.

I alt roet 175 km som kan indføres i klubbens rostatistik såfremt man opfylder betingelserne.

Lørdag d. 26/0915

kl 08:30 morgenmad og læsning af bagage i bussen til hjemtransport. Spadseretur til Koblenz Hbf og planmæssig afgang herfra kl. 11:13 Alt gik planmæssigt til vi nærmede os Hamburg hvor vi skulle skifte til togbus det sidste stykke til Puttgarden. Som vi nærmede os Hamburg stoppede toget flere gange og holdt stille i nogle minutter og vi kunne se at det ville blive vanskeligere og vanskeligere at nå bussen til Puttgarden og til sidst måtte vi indse at det nåede vi ikke.Jeg har tidligere publiceret i facebook at det var en varmluftballon der var landet i køreledningerne, det var det ikke. Det viste sig senere at det var en drone (et førerløst lille fly) der var skyld i forsinkelsen. Der stod vi så på Hamburg hovedbanegård og glanede en times tid medens PoulErik kontakte informationen for at løse problemet. Det lykkedes selvfølgelig at finde en udvej til at komme videre. Vi skulle nu med taxier til Flensborg hvorfra der gik et tog mod københavn.

Herefter gik resten af turen planmæssigt og vi var hjemme ca. kl. 02:00 i stedet for 21.19

Alt i alt en dejlig tur med masser af indtryk og godt kammeratskab og til tider med op til flere styrmænd i bådene.

Ref. Agner



Bagsværd Regatta 2015
 

Den 3. – 4. oktober blev årets sidste udendørs regatta afholdt på Bagsværd Rostadion.
Viking deltog med 5 junior roere. Felix Kruhøffer jun.A i singlesculler over 2000 m. Desværre var Felix uheldig at ramme en bøje og hermed tabte den ene åre. Felix genvandt aldrig det tabte og kom sidst i indledende og var nu færdig.
Alexander Kruhøffer, Jakob Clausen, Oliver Asc og Aske Storm roede jun.C og B talentudvikling. Aske, Alexander og Oliver roede først singlesculler jun.C. Her var 18 tilmeldte og efter indledende blev Aske nr. 3 og fik bronzemedalje, Oliver nr. 6 og Alexander nr. 16.
Jakob roede jun.B og kom i C finalen med 16 deltagere og blev nr. 4.
Senere på dagen roede Aske sammen med Kasper fra Fredensborg i dobb.sculler. Begge drenge  rykkede op fra jun.D til C.
Alexander roede med  Rasmus fra Næstved og kom i B finalen og blev nr. 3. Aske og Kasper kom i A finale og blev nr. 4. Her var 21 deltagere, – meget fint klaret af drengene.
Jakob og Oliver roede  dobb.sculler jun. B og kom i B finalen ud af 9 deltagere og blev nr. 4.
Om søndagen blev der kun roet firer- og otterbåde. Her havde Aske og Oliver sat sig sammen med Rasmus fra Næstved og Mads fra Holstebro.
Det var første gang drengene roede sammen i dobb.firer. De blev nr. 2 i indledende og det samme i A finalen, altså sølvmedalje til Aske og Oliver. Der var i alt 10 både til start- så det var en flot placering.
Ib A.                                                       


Mindeord vedr. Ole Pedersens død.

 
Ole Pedersen faldt om i roklubben, Ole havde pådraget sig en hjerneblødning og blev indlagt på Slagelse sygehus.
Her var han indlagt i 14 dage med lammelse i venstre side og talen var forsvundet.
Ole bortgik ved døden torsdag den 17.september og skal begraves onsdag den 23.sept. fra Hylleholt kirke kl. 13.30.
Ole var et aktivt medlem i roklubbens ældreafdeling og tog her med på mange af turene rundt om i landet ligesom han var ivrig deltager  i turene til Tyskland. Den sidste tid kom Ole ikke med på roturene men han kom flittigt og roede 3 gange ugentligt i romaskinerne hvor han havde sin faste plads med udsigt over Faxebugten.
Ole var også altid villig når der skulle udføres arbejde mht. vedligeholdelse af  roklubben eller bådene skulle slibes og klargøres. Som fast arbejde i klubben slog Ole græsset  og sammen med Henrik blev græsset også slået ved sommerhuset.
Ære være hans minde.
 
for ældreroerne
Ib A.

 
Junior-Begynderkaproning lørdag den 5 sept. på Sorø Sø.
 
Regattaen var medaljeregn for roerne fra roklubben Viking. Alle scullerløb blev roet først, derefter alle dobb.scullerløb og til sidst  dobb-.firer. Dette gav mulighed for at alle roerne kunne deltage i alle 3  bådtyper. Den første fra Viking var Lærke Storm i singlesculler jun.D, det blev til en flot 3.plads og bronzemedalje. Derefter Aske Storm som blev nr. 1 til guldmedalje. Aske roede nu også  jun. C, dette løb vandt han igen. Oliver Acs roede  jun.C, også han  vandt guld i sin afdeling. Også i jun B opnåede Oliver en 1.plads.
Felix Kruhøffer som jun.A roer vandt sit løb med en guldmedalje. Nu roede Aske Storm dobb.sculler sammen med  Fredensborg-roer, kombinationen vandt løbet i overlegen stil. Oliver satte sig sammen med en roer fra Bagsværd roklub, dette var en god ide idet de  kom ind på en 1.plads.
I dobb.firer  mix blev der roet 4 gange  med 2 både af gangen. Lærke toede på kombineret hold og  vandt søølv 2 gange.
Aske var med  3 gange i firer-bådene , her blev det til 2 guld-og 1 sølvmedalje.
Oliver roede med 2 gange og fik 2 sølvmedaljer. Felix var med en gang i dobb-firer og vandt sølv.
Mange medaljer blev det til, det var 4 glade roere der kom hjem til Viking.
Ib A.

Medaljer til de unge roere fra Viking.
 

Ved skolekaproningen lørdag den 29.08.15 på Bagsværd Sø hjembragte Viking 2 guld-, 2 sølv- og 2 bronzemedaljer.
Lærke Storm deltog i sin første kaproning og vandt både sølv- og bronzemedalje i singlesculler  250 m. og 500 m. En stolt lille pige i aldersgruppen 10 år. Flot gået.
Aske Storm  som skulle forsvare sit danske mesterskab vandt guld  i jun.D klassen. Det samme i dobb.sculler sammen med Noah Leen fra Stevns roklub. Begge løb over 500 m.
Oliver Acs blev nr. 4 i jun.C klassen  og Alexander Kruhøffer blev nr. 5, ogå i denne klasse.
Jakob Clausen vandt bronze i jun.B klassen over 500 m
Felix  Kruhøffer blev nr. 2  i jun.B klassen uden for konkurrence da han blev efteranmeldt.
Jacob Clausen og Oliver  Acs blev nr 4 i dobb.sculler jun.B.
En god dag på en spejlblank Bagsværd Sø.
Ib A.

 

2 gange dansk mesterskab til Roklubben Viking.
 

Rene Hansen, Rheinhard Sværke og Jørgen Zangenberg  roede den sidste turnering lørdag den 22. august. Turneringen går over 5 regattaer, som er fordelt over hele landet og den sidste afgørende blev roet i Københavns  havn.
Det stærke hold fra Viking vandt 25 km. og nr. 2 ved 10 km. og blev herved danmarksmestre på både 10 og 25 km..
Samlet har vikingerne vundet alle 5 løb på 25 km. -  på 10 km. har de 1. førsteplads, tre 2. pladser og en 3. plads, hvilket giver nok samlet point til også at vinde denne distance.
Det er første gang at en klub vinder begge distancer ved denne regatta, som er blevet roet siden 2004.
Det skal nævnes, at der er blevet trænet flittigt for at opnå de flotte resultater. Gennemsnitlig har de 3 roere fra Viking trænet 1300 km. på hhv. Faxe bugt, Præstø fjord og Næstved kanal – der er lagt tid og meget arbejde  i at nå resultatet.
Endvidere havde Viking et kombineret hold med i København med Antje fra Berlin og Pia og Dorthe fra Viking, dette hold  opnåede en 6.plads.
Også tillykke til dem.
                                                                                                                                                                                                                                   Ib A. 

 

Dansk mester til Roklubben Viking.
 

Roklubben Viking deltog i danske mesterskaber på vandkraftsøen i Holstebro lørdag den 8. august med 5 junior-roere i alder 10-16 år. Efter en kort træningslejr fra onsdag til fredag var roerne klar til regatta om lørdagen.
Først startede  Aske Storm, Alexander Kruhøffer og Oliver Asc i indledende heat. Her gik Aske og Oliver videre til finalen. Alexander blev nr. 4 og kom desværre ikke i finalen. Der var ialt 12 tilmeldte.
I dobb.sculler jun.B startede Oliver  Asc og  Jakob Clausen, her var 15 deltagere og desværre blev drengene nr. 3 og kom ikke i finalen..
Jakob startede også i singlesculler, her var  15 deltagere, – igen en 3.plads ril Jakob og således ude af løbet.
Aske Storm roede jun. D, her var 11 deltagere. Aske blev nr.2 i indledende og var således i finalen som han vandt med en halv  bådlængde og bragte et danmarksmesterskab og guldmedalje  hjem til Viking. Det var en stolt roer der kom hjem til Faxe Ldp.
Felix roede  jun. A, her var 12 deltagere. I indledende heat lå Felix til en  finaleplads indtil han manglede 150 m fra mål. Her ramte Felix en bøje, fik ubalance i båden hvorved han tabte  distancen og kom desværre ikke ind til finalepladsen. Stort uheld men Felix har en chance mere da hans mesterskabsløb  kommer først i oktober på Bagsværd sø.
I dagens sidste løb roede Aske sammen med Noah fra Stevns roklub i dobb.sculler jun.D udenfor mesterskabsløbene.  Drengene klarede sig flot og vandt finalen ret overbevisende.
En flot regatta for Viking  med et dansk mesterskab, 1 guldmedalje og en 3.plads i mesterskabsløbene- bronze. En 4. plads i mesterskabet og en guldmedalje uden for mesterskaberne.
Samme dag – den 8. august, var Vikings seniorroere i kamp om danske mesterskaber på Nakskov fjord i 2-årers inrigger. Distancen går over  10 km og 2 timer senere over 25 km. Her roede Rene Hansen, Jørgen Zangenberg og Reinhard Sværke. Ialt bliver der roet 6 regattaer som hver giver points.
Ved regattaen i Nakskov vandt Viking begge distancer og på nuværende tidspunkt er de sikre  i danmarksmesterskab på 25 km. Ved den sidste regatta i København bliver det afgjort  om vikingerne  bliver danske mestre i begge løb.
                                                                                                
Ib A. 

Sorø regatta week-end 3. og 4. juli.
 

Sorø regatta 2015 blev afholdt under de bedst tænkelige forhold med en spejlblank sø både lørdag og søndag, dog med meget høje varmegrader – 30-37 gr. Roerne fra Viking havde da også nogle gode løb med  meget tætte opløb hvor der blev kæmpet hårdt   før målstregen.
Felix Kruhøffer , jun.A roer, havde to gode løb. Felix havde en fejlstart om lørdagen, men formåede dog at ro sig op på en 4.plads ud af 6 både.
Søndagens løb var  bedre for Felix, det blev også en 4.plads men i et meget tættere opløb- sidste 5 både kom i mål inden for  halvanden sekund på 2000 m.
Aske Storm er Vikings yngste kaproer, jun D. Lørdag vandt han sit løb over 500 m, om søndagen blev Aske nr. 2. – altså en guld- og en sølvmedalje.
Aske roede også jun.C – en klasse over sin aldersgrænse. Her blev det til en 6.plads i B finalen om lørdagen og  og en 4.plads om søndagen. Der var  ialt 34 deltagere – så det var stærkt roet af Aske og tegner fint for femtiden.
Aske roede også dobb.sculler i jun.C klassen sammen med Oliver Acs hvor de efter indledende heat kom i B finalen og blev nr. 2 og fik sølvmedalje.
Om søndagen roede Aske sammen med Alexander Kruhøffer og drengene blev nr. 4, også i B finalen.
Oliver og Alexander er begge  nye roere i jun.C klassen og de var for første gang med til en stor regatta, – roede både single- og dobb.sculler.
Alexander kom i F finalen i singlesculler, – om lørdagen blev det en 3.plads og søndag en 4.plads – i dobb.sculler sammen med Rasmus Bjerg blev de nr. 4 om lørdagen i B finalen.
Oliver roede også både single- og dobb.sculler. I singleløbet blev det en 1.plads om lørdagen og en 3.plads om søndagen.
Om søndagen roede Oliver med Rasmus fra Næstved roklub og de blev nr.1 i et flot løb.
Viking hjembragte 3 guldmedaljer – 2 sølvmedaljer og 2 bronzemedaljer ved årets Sorø regatta.
Ib A.

 

Langdistance-kaproning den 1.juni.
 

Årets første langdistance-kaproning blev afviklet i Sønderborg på Alssund.  Fra Viking deltog Rene Hansen, Jørgen Zangenberg og Reinhard Sværke.  Med kraftig sidevind tog drengene fra Viking fat i årerne til dagens første løb som var 25 km – de blev roet på 2 timer og 17 min. Viking blev  løbets vinder med 2 minutter og hjembragte hermed  en pokal og guldmedalje.
Efter halvanden times pause og med indtagelse af hurtige kulhydrater startede gutterne ud på 10 km som de roede på 55 min. og blev nr. 2, – også her blev det til medalje. Hermed tegner det godt for holdet videre frem i turneringen.
Ib A                                            

 

Resultater fra forårsregatta Bagsværd sø den 16. og 17. maj.
 

Regattaen på Bagsværd sø blev afviklet i  rigtig dårligt vejr med blandede resultater for roerne i Viking.
Mange både kæntrede og gav roerne en svømmetur i stedet for en rotur. Lørdagens løb blev afviklet, dog med store forsinkelser.
Viking startede med 5 roere om lørdagen og 6 roere om søndagen.
Oliver Acs startede sin første rosæson i Eden båd og fik en flot 3.plads over 250 m, – så det tegner godt for Oliver fremover.
Alexander Kruhøffer i jun.C. Også Alexander er ny roer i denne klasse og klarede sig rimeligt godt. Efter indledende heat placerede han sig i D finalen og blev nr. 4 ud af 6 deltagere.
Mads Panik roede jun. B over 1500 m og efter indledende heat placerede han sig i B finalen hvor han var uheldig og væltede ved starten og hermed ude af løbet.
Aske Storm i jun.D over 500 m og vandt sit løb med hele 4 bådlængder foran nr. 2. Flot guld medalje tiil Aske.
Felix Kruhøffer er ny roer i jun.A klassen over 2000 m og kom i B finalen hvor han blev nr. 2 – samlet resultat nr 8 ud af 12 roere.
Søndagens løb blev afviklet i rigtig dårligt vejr
I indledende heat roede Aske jun.C og kom i B finalen med en 4.plads. Alexander  kom i C finalen med en 6-plads.
Jakob Clausen  blev blæst omkuld ved start, Felix roede til en 5.plads i indledende heat. Mads kom ikke til start pga vejret.
Da finalerne skulle starte kl. 13.00 blev hele regattaen aflyst pga hård vind og det var  umuligt at styre de små både, – noget som meget sjældent sker på Bagsværd sø.
Altså en guld- og en bronzemedalje til Vikingroerne.
 
Ib A.  

Langtur Mariager Fjord maj 2015

Onsdag d. 6 maj drog 10 Viking roere mod Hadsund roklub i en privat og en indlejet minibus,
to var allerede kørt derover tidligere for at deltage i en konfirmation. Omkring kl. 12:15 ankom alle til Hadsund
roklub, Gunner efter at have hentet en lejet trailer i Vejle roklub. Vejrudsigten lovede ikke det allerbedste vejr
de næste 4-5 dage, så traileren for at kunne ro forskellig steder.

Efter indkvartering i roklubbens 4 stuer med hver 4 køjesenge og eget bad og toilet (ren luksus) blev der spist
medbragt madpakke og efterfølgende gennemgang af lejede både og ro muligheder.
Da dagen endnu var ung besluttedes at ro en tur på 10 km i 2 4årers inriggere. De 2 oversiddere Kirsten og
Annie kørte i byen for at købe ind til morgen og aftensmad næste dag , resten af os roede så en tur i rigtig frisk
vejr.
Da vejrudsigten for næste dag ikke så særlig lovende ud besluttede vi at læsse bådene på traileren så de var klar
til næste morgens transport.
Aftensmaden var forberedt hjemmefra af Signe i så rigelige mængder at vi kunne bespise et par unge kaproere
der kiggede langt efter madgryderne. (der blev spist op).

Torsdag d. 7 maj.
Morgenmad fra kl. 07:00 til 08:00 hvor vi skulle være klar til afgang (Gunner styrede med hård hånd).Turen gik
så til Tangeværket (gammelt vandkraftværk) ved Tange sø hvor bådene skulle søsættes ned af en 5 m lang
”næsten” lodret slidske for at komme ned i Gudenåens rivende strøm.
Alt lykkedes og alle kom velbeholdne i bådene undtagen Gunner og Signe som skulle køre videre til næste stop
med trailer og frokosten.
Vel i bådene gled vi ud i strømmen som rasede af sted med ældreroere hastighed uden at sætte en åre i vandet
omkring 45 km/h gik det derned af. Nu er det bare sådan at når man slet ikke har hastighed i forhold til vandet
omkring sig så har man heller i ikke styrefart? Det resulterede i lidt nærkontakt med brinken langs åen op til
flere gange En enkelt gang var vi dog nær røget helt op på land med en sådan kraft at en flok køer der gik og
græssede brølende kom løbende til for at se det ejendommelige optrin.. Vi fik dog alle lært det ret hurtigt.
Omkring frokost nåede vi frem til Ulstrup hvor der var mulighed for at komme i land hvor Gunner og Signe
ventede med frokostkurven.
Efter frokosten blev der rokeret rundt med mandskaberne og Gunner og Signe kom i bådene og Anker og
Annette B kørte videre mod Nørre å ved Fladbro kro hvor bådene kunne lægges op for natten.
Her ventede så Anker og Annette B på os og Annette som jo altid er så sød og hjælpsom ville hjælpe Annie
med at finde et solidt fodfæste så hun kunne komme tørskoet i land. Bare træd over på den her tue
proklamerede hun og Annie (som jo er så autoritetstro) trådte uden tøven over på tuen, der måtte give op over
for vægten og sank i dybet med Annie efter sig. Hun blev dog hurtigt reddet i land af tilstrømmende fæller.
Bådene kom på land og vi vendte tilbage til Hadsund roklub hvor madholdet hurtigt gik i gang med at tilberede
aftenens middag der bestod af kylling med tilhørende vine, efterfulgt af is og kaffe med tilbehør.


Fredag d. 8 maj
Efter morgenmad afgang mod Fladbro, hvor bådene blev sat i vandet uden uheld. Agner og Grete O
skulle i dag køre biler og trailer til næste opsamlingssted som var Mellerup havn ved Randers fjords udmunding
i Treå Møllebugt. Efter parkering af minibus og trailer her kørte vi til Udbyhøj havn hvor frokosten skulle
indtages og der skulle skiftes mandskab. En rigtig fin tur der gik gennem Randers by.
Efter frokosten gik det videre mod Mellerup havn hvor bådene blev taget op og kørt med til Hadsund roklub
hvor de blev rengjort og sat ind.
Carsten og Majt Britt stod for dagens middag der bestod af Chili Con Carne eller hvad det nu hedder. En ret
der i hvert fald kunne holde fluerne væk i et par dage efter, ligesom det krævede en del væske indenbords

Lørdag d. 9 maj
Vejret så ud til at blive ret hårdt så nogle af os besluttede at tage i Randers Regnskov og nogle på shoppingtur.
Gunner, Signe, Carsten, Ib B samt Søren Midtiby satte en firer i vandet og startede mod Hobro Roklub.
Da jeg ikke selv var med på denne tur gengives Sørens referat uden ansvar for rigtigheden heraf:

"Der startedes ud fra Hadsund roklub i fin, men kraftig medvind og høje bølger. Signe som var styrmand fik
besked på at holde sig tæt på den bagbords kyst, og i den første vig sejlede vi den første bøje ned, nå den fik vi
rettet op og kom videre. Efter Mariager (ca. halvvejs til Hobro) begyndte det at blæse op så vi næsten ikke
nåede at få drukket pause øllet. Turen gik videre på bagbords (sydsiden) af fjorden. Efter nogen diskussion blev
der enighed om at roklubben nok lå på styrbords side som vi så lempede os over til og her begyndte regnvejret
så.
Gennemblødte og kolde nåede vi frem til roklubben hvor der blev fundet noget tørt tøj frem, fik en kop kaffe og
anvist den nærmeste vej til en beværtning i nærheden. Det viste sig at de havde noget rigtigt godt øl samt en
fin platte med en kold snaps til. Frokosten blev dog lidt forsinket af en fin parade af gamle veteranbiler. Fin
oplevelse.
På et tidspunkt ringede Kirsten for at høre hvordan det gik. Hun blev noget forskrækket da hun hørte at vi sad
i høj søgang med modvind og skum på toppen.
Det endte med at vi blev hentet af Agner og transporteret hjem i god ro og orden.

Ref. Søren"

Annette B, Anker, Grete O, Annie og undertegnede tog ind i Randers regnskov medens Kirsten og Majt Britt
tog på shopping. Vi havde et par fine timer i regnskoven og jeg tror også Kirsten og Majt Britt havde det
hyggeligt, i hvert fald kom de hjem med hver en ny jakke, Majt Britt med en fin jakke som det var lykkedes
hende at bringe ud af forretning uden at få demonteret tyverisikringen. Trods alarm da hun gik igennem kassen
var der ingen der reagerede på dette, heller ikke da hun kom tilbage med den for at få demonteret sikringen. Nå
det gav to par strømpebukser som kompensation for den glemte sikring.
På vores vej tilbage mod Hadsund tog Kirstens moderinstinkt over og hun måtte ringe til Søren M for at høre
hvordan det gik dem på deres farefulde færd mod Hobro. Da hun omsider fik kontakt til Søren var forbindelsen
så dårlig og den omliggende støj så kraftig at hun havde svært ved at opfatte hvad der blev sagt.
Hendes bange anelser blev dog bekræftet til overflod. Kraftig blæst med høje brådsøer, der stod i kaskader ind
over båden og med skum på toppen.
Da vi nåede tilbage til Hadsund med minibussen ringede vi så op igen for at klarlægge hvor de befandt sig (de
skulle jo hentes hjem igen). Jeg fik selv Søren i røret og fik så en tilnærmelsesvis anvisning på hvor de befandt
sig. De var nået i land og parkeret båden på Hobros roklubs forplads for natten,
Efterfølgende fortrak de til nærmeste overlevelsessted som lå sådan ca. nede ved sydhavnen og i nærheden af
turistkontoret. Af baggrundsstøjen kunne jeg begynde at ane hvor de befandt sig.
Jeg kørte direkte mod det første værtshus på havnen hvor Signe efter få sekunder kom ud og vinkede. Jeg måtte
naturligvis indenfor hvor jeg mødte et lystigt selskab. De fik nødet et halvt glas øl i mig hvorefter det gik mod
Hadsund.
For at mildne de tilbageblevne måtte vi lige ind til Mariager for at købe et par kager, puddersukker og flødeskum.

Søndag d. 10 maj
Vinden var i løbet af natten drejet 180 gr. Så der ville være medvind på alle cykel og vandveje fra Hobro til
Hadsund hele dagen. Dette foranledigede at alle gerne ville med på denne rotur, så vi læssede en firer på
traileren og kørte mod Hobro. Hobro roklub har ejendommeligt nok ingen daglig tilkørsel til klubben, den
foregår via en smal bro over en å der ikke egner sig til bådtransport.
Den medbragte firer måtte således søsættes fra stranden. Begge både kom i vandet og turen gik mod Hadsund i
heftig medvind hele vejen og uden nedsejlede bøjer eller andre uheld.
Efter 3 timer gik vi i land i Hadsund.
Bådene blev rengjort og afleveret og efter frokost gik turen mod Sjælland.
Alt i alt en rigtig god tur med rimeligt, men meget blæsende vejr.

Alle fik roet ca. 140 km.

Deltagere på turen: Agner, Annie, Gunner, Signe, Kirsten M, Annette Boas, Anker B, Majt Britt, Ib Brun og
Søren Midtiby, Carsten T, og Grete Ovesen

Ref. Agner

 


Lolland-Falster mesterskaber
Medaljeregn til Vikingroerne.

Lørdag den 7.marts 2015 deltog 6 juniorroere og 1 seniorroer ved åbne Lolland-Falster mesterskaber i egometerroning i
Nykøbing F. hallerne, – i nogle meget flotte rammer.
Det blev stor  medaljehøst for Vikingroerne med 5 guld-, 4 sølv- og  4 bronzemedaljer.
Aske Storm vandt guld i jun.D klassen over 500 m,meget suverænt i tiden 1.54.4 og 15 sek. foran nr. 2 fra Stevns roklub.
Oliver Acs var med for første gang og er ny roer i Viking. Oliver roede fantastisk godt i jun.C over 1000 m og vandt sit løb med 22 sek.
foran nr. 2. Alexander Kruhøffer er nyoprykket i samme klasse og blev nr. 3 trods en slem forkølelse.
Mads Panek og Jakob Clausen roede jun. B, her løb Mads af med sejren og Jakob på en 2.plads.
I jun. A roede  Felix Kruhøffer  sig til en sølvmedalje i sit hidtil hurtigste løb over 2000 m i tiden  6.43.4.
Rene Hansen  roede i åben klasse for mænd over 2000 m i tiden 6.53.7 og  fik en 3.plads. Rene, som normalt ror langdistance, er bedst på 5000 m, men dette løb var ikke udskrevet.
Viking stillede også op i holdkonkurrence med Rene Hansen, Felix Kruhøffer, Jakob Clausen og Mads Panek. Holdene starter med
handikap efter alder, køn og vægt og Viking skulle starte  14 sek. efter første hold og 4 sek. før 3.hold. De ror 2000 m med skift pr. 500 m.
Roerne fra Viking var hurtigere i skift og stærkere i spurt og vandt konkurrencen med 22 sek., – en flot førsteplads til holdet.
Alle Vikingroerne stillede også op i 250m sprint, startede også her med handikap. Rene Hansen fik en flot 2.plads og vandt sølv, Oliver Acs vandt guld, Mads Panek sølv, Felix Kruhøffer bronze, Jakob Clausen bronze, Alexander en flot 5.plads.
En rigtig fin dag for Vikings kaproere.
 

Dm i ergometerroning

Guld til Viking     

Flotte resultater til roklubben Viking ved danske meterskaber i ergometer den 31.01.15.
Stævnet fandt sted i Gladsaxe hallerne og her vandt  Viking et dansk mesterskab ved Aske Storm
i klassen 12 år, her var 9 deltagere som roede 2 minutter. Aske førte fra start til mål og   skaffede
sig et formidabelt forspring som han holdt hele vejen hjem. Aske roede 518 m på 2 minutter og var
hermed danmarksmester i sin klasse. Meget flot roet.
Rene Hansen roede  herre veteran, her var 14 deltagere og Rene blev nr. 5, desværre ingen medalje
denne gang.
Alexander Kruhøffer roede jun. C for 13-årige over 3 min. og blev nr. 11 ud af  16 deltagere.
Jakob Clausen roede sit første 2000 m løb jun.B og klarede sig pænt med 11.pladsen ud af 16 deltagere.
Mads Panick  er også nyoprykket og også han roede sit første 200 m løb og blev nr 4 ud af 16 deltagere
i jun.B II i tiden  7.31 og Jakob i tiden  8.26. Flot af disse 2 nyoprykkede drenge.
Sidst for Viking roede Felix Kruhøffer, også han er  rykket en klasse op, Felix klarede sig meget fint i
jun.A II 17 år. Her var 16 deltagere og et meget stærkt felt. Felix fik en 5.plads i tiden 6.45.9.Flot.
Drengene fra Viking klarede sig over forventning og alle roede på hidtil bedste tid.