Klubbladet 2018                                                                                                                        Revideret 28-08-2018

 

Indlæg og artikler kan indsendes til redaktør


Jørgen Zangenberg

Ny stander til ROLLO, som noget nyt får de 4 danske mesterskabs teams i langdistancekaproning deres helt egen stander, som af teamet kan bruges til træning og konkurrencer indtil næste mesterskab afgøres.

 
 

 

Dorte Zangenberg

Dagens resultat i sidste langdistance-regatta: - Rollo med Ib, René & Jørgen vinder dagens 10 km, som var vigtig for at nå den samlede sejr👍👏🥇.
I 25 km var bronze hjemme i den samlede turnering inden dagens heat, så båden med Uffe, René & Jørgen, sluttede dagen med en 4. Plads.
Stort tillykke👏🇩🇰😊

Dagens resultat i sidste langdistance-regatta: - Rollo med Ib, René & Jørgen vinder dagens 10 km, so...

Så Guldmedalje i 10 km og Broncemedalje i 25 km.
Stort tillykke!


 

Torben Bech den 25. august 2018.

Så har Aske Storm Smedegaard igen været i ilden, denne gang til Baltic cup udtagelse i dobbeltfirer, sammen med Mathias Ankerstjerne og Victor Hellmann begge Roskilde samt Haris Alagic fra Hadsund.
Efter et super løb vandt drengene og skal nu repræsentere 🇩🇰 ved Baltic cup i Polen den sidste weekend af september😃😃
.......så har han da vist også fået noget ud af sæsonen den unge mand😃😃
Kæmpe tillykke med ham🎉🎉
 


 

Seniorer på tur fra Lyngby roklub.

Tirsdag den 14. august var Vikings seniorer inviteret af seniorer fra Lyngby roklub til en tur i deres ro farvand. Det er Annette Kindvig, som ror både i Viking og i Lyngby roklub, der koordinerer dette samarbejde.

Mens Annette ventede os i Lyngby var vi 10 vikinger der tog afsted hjemmefra kl. 8.30, otte af os i klubbilen og Bent og Annette C. i privatbil. Turen gik fint gennem trafikken med Otto ved rattet i klubbilen og vi var fremme inden kl. 10.

Lyngby folkene var alle klar og tog imod os og tre firer åres og to to åres lå allerede i vandet ved bådebroerne. Så efter hurtig omklædning var vi lidt over ti på vej ud over Lyngby sø. Gennem åkander var vi hurtig fremme ved Mølleåen og roede op til slusen ved Frederiksdal, hvor der skulle vendes.

Halvvejs tilbage ad Mølleåen blev der sagt ”åh nej”. Det skyldtes at ca. 20 kanoer var i sigte og som vi frygtede teenagere (formentlig efterskoleelever, der var på ryste-sammen-tur) i hvert fald nybegyndere ud i det at ro og ikke mindst styre en kano. For at gøre mødet med kanoerne endnu mere spændende kom en turbåd også drønende. Det lykkedes os dog at komme igennem uden at vælte nogle kanoer.

Snart var vi fremme ved Nybro hvor der roes under en smal bro ud til Bagsværd sø. Det var faktisk rart at komme ud på Bagsværd sø idet her var dejlig luft (inde på Mølleåen var der faktisk meget varmt). Vi nød turen ned til enden af søen, hvor målet på kaproningsbanen er. Som det fremgår af billederne holdt vi pause ved præmiebroen, ikke for at modtage nogen præmie men blot for en lille drikkepause.

Turen gik nu tilbage mod Lyngby roklub, hvor vi nåede frem ved godt tolv-tiden.

 

Arne Schmidt har det med at komme i dameselskab også i dag, hvor han roede med vores egen Mejt-Britt og tre Lyngby-piger. Undervejs (på Mølleåen og ved Nybro) er der behov for en del kommandoer. Iflg. Arne var alle tre Lyngby-piger flittige til at komme med divergerende kommandoer, så flittige at Arne brød ind og sagde at der hvor han kommer fra er der kun én styrmand og én der giver kommandoer. Efter sigende gav det ikke den store ændring, men det skal medgives at både Arne og alle kom velbeholdent tilbage til Lyngby roklub.

Jeg selv var i båd med vores Annette C. og tre Lyngby-folk, Lars, Søren og Margrethe. Lars var først styrmand og Søren efter pausen. Begge var flinke til at fortælle os vikinger hvilke bygninger vi roede forbi. Ikke mindst Lars’ beretning om Furesøen, Slusen ved Frederiksdal, Mølleåen med tilhørende kanaler var ny viden for mig. Alt var nemlig fra 1868 til 1920 en vigtig del af Københavns befæstning, hvor området kunne omdannes til et ”oversvømningsanlæg”, der skulle hindre fjenden i at komme frem til København fra nordsiden.

 

Med bådene tilbage på plads i bådehallen var det tid til et hurtigt bad for herefter at samles på terrassen, hvor vi spiste vores medbragte mad. Efter maden var der kaffe med et måske to stykker lækker lagkage til.

Otto takkede Lyngby-folkene for en dejlig tur og for det fine arrangement og udtrykte håb om at vi kan gentage til næste år.

Vi havde en dejlig rotur og var heldig med vejret. Den lovede regn og torden udeblev og først på køreturen hjem fik vi regn inden Rønnede.

Knud Erik


 

Årgangsmester 2018: Aske Storm Smedegaard

 


Besøg af roere fra Lyngby roklub

Mandag 4. juni havde seniorerne besøg af roere fra Lyngby roklub. Annette K., som også ror i Lyngby havde formidlet kontakten. De kom otte roere derfra og vi var selv ti, så vi havde klargjort tre fire-åres og en to-åres og vi var klar til at starte turen mod Fedet allerede kl. 9.30.

Vinden var i dag efter lang tid i øst gået en tur i vest, så det var muligt at finde lidt læ tæt på land. Lyngby-folket nød turen sammen med os på denne solrige dag. Dog blev det bemærket at vandet og bølger alligevel var noget friskere end på Lyngby sø.

Ved elleve tiden var alle både trukket op på stranden ved Fed fyr – og frokosten kunne indtages ved de paller og bord/bænke der er på stedet.

Ved 13-tiden gik turen tilbage mod Faxe Ladeplads nu i en behagelig medvind.

Turen blev sluttet af med fælles kaffebord på vores terrasse og Annettes hjemmebagte kage blev spist og rost.

Vi ser frem til at besøge vore gæster i Lyngby roklub senere på sæsonen.

Knud Erik

 



Seniorer på tur fra Næstved

Fredag 25. maj var vi inviteret af Næstved Roklub til en fælles tur i deres område. Vi var 9 fra Viking der drog afsted til Næstved, hvor seniorer derfra havde gjort tre 4-åres inriggere klar til turen. Der blæste en frisk vind fra øst, men det regner Næstved roere ikke for noget. I Næstved kan der altid roes – i hvert fald er kanalen altid stille vand.

Turen gik i dag inden om Gavnø, hvilket for flere af vikingerne var første gang (bl.a. for Bent og Annette som ses på foto). Syd om Gavnø og med vinden ind agter roede vi videre til Karrebæksminde, hvor der blev lagt til og de medbragte madpakker blev fortæret.

På turen tilbage mod Næstved roklub fik vi smag på østenvinden, hvor der måtte hives godt til i årerne.

Vel tilbage i Næstved roklub blev bådene rengjorte på behørig vis – og efter et brusebad var næstved-roerne klar med eftermiddagskaffe og et stort stykke kringle afhentet af Vagn hos bageren på Åderupvej. Efter at ha´ takket vore venner fra Næstved roklub var vi ved at være klar til at drage hjemover, men først skulle vi lige afsynge nogle sange fra jubilæumssangbogen. Hyggeligt og fornøjeligt. Stor tak til vore senior-venner i Næstved roklub.

Søren og Jeannie var med for første gang på disse senior ture og Søren fik stor ros som chauffør af klubbilen.

Knud Erik

 


 

Billeder fra Askes deltagelse i kaproning i Hamburg:


 

Billeder fra vinterens sidste sangaften den 16/3.
Alle godt mætte af Poul Eriks lasagne og Jyttes dessertkage